Side 1

Smidstrup d. 27.oktober.

Costa Brava Cup 2011

Skovby GF havde ungdomsspillere af sted til en solbeskinnet fodboldturnering i Spanien. I alt 29 deltagere havde tilmeldt sig den egen betalte tur, hvor man i perioden lørdag d. 15.-lørdag  d. 23. oktober var hjemmefra. På busturen derned delte SGF bus med PDIF U-15 drenge og Otterup U-17 drenge. Dette var en hel klar succes, da begge disse to hold udviste god opførsel og adfærd. Så disse var næsten ligeså disciplinerede og velopdragne som de spillere fra SGF der havde valgt at deltage på turen. De 29 personer som repræsenterede SGF, var fordelt på 4 ledere, 1 frisk storebror og 25 spillere. Eneste lille minus var at der desværre ikke var U-15 spillere nok til at stille et 11-mands hold, så de fik ikke helt så megen spilletid som U-17 spillerne. Alle spillere fik dog lov til at deltage i 2 kampe. Det tyske busselskab Elite som forestod transporten, med en dobbeltdækker bus, havde buskvalitet af høj karat. Masser af benplads og gode sæder, var med til at gøre at transporten til Spanien ikke føltes så slem og ubekvem som undertegnede havde frygtet. Den største udgift der var ned igennem Tyskland, var når man skulle betale 70 cent for brug af toiletterne på rastepladserne. Der skal dog tilføjes at toiletterne, så også var skinnende rene og velduftende at benytte……………hvis man nåede derind inden Jancker satte sig på potten. Der blev skiftet chauffører i Sydtyskland, dette pga køre/- hviletids bestemmelserne, og med kortvarige stod turen igennem, så nåede vi Blanes i Spanien til indtjekning ca kl 14.30 søndag eftermiddag. Det tog dog 1½t at få tjekket spillere, pas og få udleveret program, inden vi kunne fortsætte til vores hotel, Caprici i Santa Susanna. Her skulle vi så igen vente med tålmodighed, inden vi fik udleveret vores værelses kort.  Vi enedes om at få taget en regndans, inden vi igen mødtes, ved den overdækkede udendørs strandbar, hvor solen nådeløst bankede temperaturen op på 26 varmegrader………..skønt. Her blev regler og eventuelle konsekvenser, ved brud på disse. gennemgået, hvorefter alle fik fri til at hvile, hoppe i Middelhavet eller poolen og bade eller bare hænge lidt ud, alt efter eget ønske. Hotellet aftensbuffet var et overflødighedshorn af diverse kolde og varme retter, alene en sådan menu kan få mig til at anbefale hotellet som noget man bør prøve. Vi afholdt dagens sidste møde kl 21, hvor mandagens program kort blev opridset. Dette både med hensyn til mødetidspunkter og aktiviteter. Drengene skulle være på deres respektive værelser kl 23 og kl 24 skulle de senest gå til ro………..det holdt ……næsten. Men der var på intet tidspunkt nogen form for voldsom støj og opførsel fra drengene, modsat så mange andre hold. Man kunne ønske at der var ledere på alle hold der ville tage ansvar for de unge menneskers opførsel og ikke kun holde fokus på egen tid i baren, for adskillelige af børnene rente rundt på slap line helt hen til kl havde passeret 3 om natten og der efterhånden var fare for at undertegnedes blodtryk passerede et hvilestadie på 200………. .                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

Side 2

Mandag morgen fik drengene lov at sove længe. Vi havde først møde kl 07.45, så jeg havde lidt tid til at få det mest af dagens program finpudset, således at når drengene stod op, så skulle de ikke have mulighed for at få den mistanke, at der ikke var styr på dagens program. Vi fik, efterfølgende mødet, spist morgenmad i samlet flok og herefter var der igen mulighed for at få lidt kvalitets tid sammen, bade eller ……….udforske byen. I den forbindelse kom man personligt og meddelte, hvis man forlod hotellet, gik i Middelhavet for at bade eller man blot badede i poolen. Dette således at vi trygt kunne være forvisset om hvor de respektive drenge var henne. Der skal lyde en monster stor ros til drengene for en hel fantastisk indstilling og disciplin, til at huske at meddele hvornår man ville det ene eller andet og til at hjælpe hinanden og passe på hinanden. Enkelte havde behov for lidt ekstra tid til hvile, dette gjaldt både unge og gamle, andre kørte på Duracell, så man havde frie rammer til slå sig løs indenfor aftalerne. Inden den første kamp skulle afvikles kl 15, da nuppede vi lige middagen på hotellet og holdt efterfølgende et lille møde, hvor dem der skulle spille blev orienteret om dette og de resterende blev informeret om vigtigheden af opbakningen omkring dem der skulle spille. Der  var også en hel klar holdning hos alle 29 deltagere, at dette var noget vi var sammen om at løfte i flok. Jeg bliver endnu en gang nød til at rose hele banden for et fantastisk positivt engagement. Allerede kl 13 tog vi med Shuttle bussen ud til baneanlægget Top Ten. Et imponerende baneanlæg med 14 baner. Her slappede vi lidt af, inden opladningen til turneringens første kamp begyndte. Her var modstanderen AS IF, en jysk modstander fra området omkring Snaptun. Faktisk viste det sig at den, at den ene af deres træner var født og opvokset i Bogense og var søn af den tidligere, nu afdøde, fiskehandler. En lidt skæg tanke at man tager til Spanien for at møde en fraflytter fra Bogense. Kampen mod AS IF blev meget fortjent vundet med 3-0 på et hattrick af Kasper Bredning. Hele holdet ydede dog en formidabel flot indsats og modstanderen skulle være glæde for deres målmand og at kampen kun havde varighed af 2 x 20 minutter. Så humøret på hjemturen mod hotellet var ganske højt og det blev ikke mindre af at vi skulle dele bus med vores modstander, som endvidere også boede på samme hotel. Der blev dog kun drillet lidt for sjov på hjemturen og knap havde bussen gjort hold ved Caprici før drengene igen var at finde badende i vandet. Salvatore, hotellet altoverskyggende serverende tjener og Spaniens svar på look a like Dustin Hofmann og vist også (efter egne meritter) en veltilredet herre udi Europas tøse-pigebørn, var ganske godt i offensiven for turens lyshårede kvindelige deltager. Salvatore var bestemt et festligt indslag når mørket sænkede sig over det nordlige Spanien. Gitte ville dog også deltage i de festlige indslag, så hun stillede sig fint i kø ved elevatoren, kom ind i elevatoren (hvor der allerede stod en nydelig tysk herre) og hun trykkede på 3.sal hvortil hun skulle. Elevatoren sætter i gang med et lille bump og standser så igen kortvarigt efter. Gitte står ud af elevatoren, som sætter i gang igen med den tyske herre, og hun kigger sig forundret omkring. Hvordan har de nået at flyttet restauranten på 3.sal tænker hun eftertænksomt inden det går op

Side 3

for hende at hun er stået af i kælderen og hun starter så med en 149 decibels skraldgrinen, alt imens tårerne løber ned af hendes kinder. Den stakkels tyske herre der skulle havde været af i kælderen………..ja han måtte en tur på 3.salen. Endnu en dejlig dag var gået og klokken havde nærmet sig tiden for godnat. Tirsdag morgen var der endnu en solrig i vente og allerede kl 7.00 var der morgenvækning af drengene, idet vi skulle alle nå at spise kl 7.30, inden vi skulle med bus, afsted til Top Ten, kl 8.00. Denne dag skulle der afvikles 2 kampe, henholdsvis kl 9.00 og kl 11.00. Ikke alle de unge mennesker så lige friske ud og det viste sig også i den første kamp at holde stik, at ikke alle spillerne var lige vågne. Den kamp blev misvisende tabt med 2-0, på nogle personlige fejl fra spillerne, til jyske Bangsbo Freja. Humøret var efter kampen ikke specielt strålende hos spillerne, men det kan også være svært at smile når man har tabt. Dette blev der lavet om på i dagens anden kamp, mod Skævinge IF fra Nordsjælland, som blev en opvisning i fodboldspil i ganske fin klasse og med fine tekniske detaljer og pasninger af høj kvalitet. Kampen blev i overlegen stil vundet med 4-1, med et hattrick af Johan Nellerod og et enkelt mål af Casper Bo Henningsen. Specielt midtbanen skabte et ocean af chancer for angriberne og det var godt at se, hvor mange gode løb der blev foretaget uden bold. Dette således at Skævinge IF blev spredt rundt på banen uden sammenhæng. Frustrationerne var også store hos Skævinge spillerne, der, efterhånden son kampen skred frem, begyndte at benytte midler der nok mest normalt bruges i wrestling. Dette kostede også både gult og direkte rødt kort til Skævinge spillere, som absolut ikke kunne tåle ”rundbarberingen” af en væsentlig bedre modstander. Dagens kampe var vel overstået og så var det retur til Caprici med shuttle bussen og få en regndans og lidt middagsmad i hotellets restaurant. Tirsdag eftermiddag blev brugt til lidt shopping, badning og afslapning. Tirsdag aften skulle samtlige deltagere i Costa Brava Cup deltage i en fælles march igennem Santa Susanna, hvor marchen endte foran en stor opsat scene. Her holdt Santa Susannes ”pinger” et par taler og så var der ellers et, for nogle, ganske inspirerende dukke show, hvor 2½ meter dukker gik frem og tilbage. Dette sikkert til enorm morskab for nogle, men absolut ikke for den lille nordfynske gruppe, der straks efter samlingen listede afsted og lod resten af de forsamlede hold nyde det catalanske egns relaterede show. Resten af aftenen blev igen sat på ”slappe af kontoen”, inden man onsdag morgen kl 7.30 igen skulle mødes til et informationsmøde. Onsdag var det dagen, hvor det skulle afgøres om vi skulle med i ottendels-finalerne, eller vi skulle med i Challenges Cup. Kravet var en sejr over et, i gruppen, suverænt tysk hold. Vi kommer også fint i gang med en 1-0 føring af Johan Nellerod, men er i forsvaret en smule uopmærksom 2 gange, hvilket tyskerne kynisk udnytter. Igen produceres der mange chancer, men desværre var angriberne i denne kamp ikke specielt målfarlige. Vi formår i 4 forsøg ikke at skubbe bolden over stregen selv om den tyske målmand er overspillet og står helt uden for straffesparks feltet, hvor han var på en monster skovtur. Yderligere 5 gange tilspiller vi os en en-til-en situation med den tyske målmand, ikke uden at score. Vi får dog 10 minutter før tid udlignet på et straffespark, ved Kasper Bredning. Dette rakte desværre ikke til videre avancement, men tyskerne måtte som tophold erkende at de, i denne kamp, var spillet helt i bund og ganske ufortjent reddede sig en uafgjort. Svært skuffede

Side 4

forlader vi i hast banen for at komme tilbage til hotellet og blive omklædt til aftenens Champions League kamp på Camp Nou mellem FC Barcelona og FC Viktoria Plzen. Til transporten indtil Barcelona kører vi med en lokal chauffør. Han får nærmest bussen til at køre som en formel 1 racer og vi lander hurtigt i Barcelona, hvor der kommer omkring 500 turist busser med folk til Champions League kampen. Billetterne til kampen får vi udleveret på bus holdepladsen og vi har fået vores billetter opgraderet til at vi skal sidde lige bag målet, hvor vi i 1.sal nærmest kan klø FC Barcelonas målmans, Victor Valdez, bag ørerne. Agenten der udleverede billetterne sagde at vi nærmest kun lugte græsset, så tæt ville vi være på banen………det eneste græs vi dog kunne lugte var fra de utallige joints som de omkringstående tilskuere fyrede af. Vi var havnet midt i den mest fanatiske og hard core gruppering af FC Barcelona tilskuere og det eneste tidspunkt de ikke sang på, var når de trak været igennem deres joints. Som voksen var det en fin oplevelse at stå blandt ”tosserne”, men det var det ikke for alle drengene. Nogle af dem var lidt skræmte og det var ikke blevet bedre af at nogle af spillerne havde valgt at tage Real Madrid tøj på. Dette vil en af de tilskuere i dette hjørne hellere tage en fængselsdom på, end sidde en sådan hån overhørig. Heldigvis havde en af de første tilskuere vi mødte på stadion, sagt at de pågældende skyndsomt skulle få Real tøjet dækket til. Havde den flinke tilskuer ikke adviseret omkring dette, så havde situationen desværre nok udviklet sig fatalt. Jeg håber at de pågældende drenge har fået en lærestreg der gør at noget sådant ikke ske oftere og jeg må blankt erkende at jeg ikke tjekkede drengenes påklædning for Real trøjer, for jeg kunne ikke forestille mig at nogen kunne finde på at agere sådan. Her blev jeg en erfaring klogere. Champions League kampen var dog en fantastisk oplevelse, for Camp Nou er utrolig betagende ramme at opleve fodbold i. Dette gjorde vi sammen med over 74.000 andre tilskuere og da kampen er overstået, FC Barcelona vandt 2-0, strømmer alle tilskuerne ud, uden at dette virker presset på nogen områder. Der er dog også næsten 100 gates at komme ud af, så mulighederne er mange.  Turen tilbage til hotellet og sengen forløber planmæssigt og næste dags morgen kl 7.30, hvor vi mødes til morgenmaden, da er det tydeligt at se at ikke alle er lige friske. Om onsdagen var vi blevet informeret om at vi skulle spille på Top Ten kl 10, så der stiller kampklædte op, for blot at få at vide at kampen er flyttet til Santa Susanna, hvorfra vi kom og at kampen først skulle spilles kl 11. Vi fanger en ny bus og bliver fragtet tilbage til Santa Susanna. Her møder vi et sjællandsk hold som spiller lidt primitivt, men er effektive foran mål. Vi kommer bagud med 2-1 og først 10 minutter før tid får vi udlignet og i kampens døende minutter scorer vi til 3-2. En yderst spændende kamp, hvor vi igen skal bruge mange chancer til at score. Semifinale i Challenges Cup spilledes kl 13.50 og her mødte vi Fløng-Hedehusene 2. Vi vinder 7-0 på de 20 minutter kampen varer, men det kunne nemt havde blevet med mere end 20 mål sejren kunne have lydt, i forhold til de chancer vi brænder. Simon Fisker, Patrick Hansen, Kasper Bredning og Johan Nellerod fik scoret i denne kamp. Finale kampen spilles kl 16 og her møder vi Fløng Hedehusene 1. Denne kamp taber vi fortjent med 3-1. vi har absolut flest chancer, men brææææææææææænder ufatteligt meget og der er kun derfor jeg mener at vores nederlag er fortjent. For spillet på banen var utroligt jævnbyrdigt. Vi havde dog store problemer med 3 af

Side 5

Fløng Hedehusene spillerne, der alle 3 var et stykke over 2 m høje. Man må konstatere at de i hvert fald ikke har spist stråforkortere. Humøret hos spillerne var lidt i bund, men som jeg forklarede dem, så kan man jo ikke været skuffet ret længe. Det er jo trods alt en finale man har tabt og på opbakningssiden har man jo suverænt vundet turneringen som holdet med de bedste fans. I forbindelse med alle disse kampe, så skal der lyde en meget stor tak til Gitte og Lone. De var konstant afsted på jagt efter vand-sodavand-kiks-kager, således at spillere og tilskuere fik opfyldt deres væske og sukker depoter løbende. Ikke noget at sige til de så en smule brugte ud sidst på dagen. Nu skulle den resterende tid af turen bruges til at slappe af i og spillerne blev bedt om at få indsamlet spillertøjet og sørge for at deres bagage var pakket inden de gik til ro om aftenen. Vi voksne søgte lidt ro ved Salvatore og lyttede opstemt til hans beretninger om sit liv som tjener. Specielt historierene om håndjern i hjemmet fik ”lyttebøfferne” ud hos den lyshårede del af selskabet. Jeg blev brutalt vækket i hotelsengen, da klokken lige havde passeret midnat. Dette var fordi at nogle af spillerne ville gøre opmærksom på at Sergio fyldte sit 16.år og om vi dog ikke havde en gave til Sergio. Og jo!!!, det havde vi da, Sergio blev begavet med en Mikkel Kessler kasket og de unge mennesker fik en formaning om at huske, at man skulle tidligt op næste dags morgen. Fredag morgen var store afrejse dag og da vi skulle med bussen kl 8, så skulle alle drengene stå nede i receptionen kl 7.20, således vi kunne nå et måltid på hotellet. Jeg havde i forbindelse med indtjekningen måtte lægge 290 euro i depositum og dem ville jeg jo gerne have tilbage. Men der var en lille hage der hed at værelse 343 var i underskud af stole……………her havde hr Hansen sendt en stol over på nabo altanen og da jeg ikke ville betale 50 euro for den manglende stol, da måtte de 4 drenge fra det pågældende værelse retur fra bussen og få bragt tingene iorden, således jeg kunne få mit depositum retur. Imens jeg stod og ventede på dette, så kom der andre håbefulde, som jeg, og ville have deres depositum tilbage. Blandt andet et sjællandsk hold der boede en etage over os og som havde haft nogle ledere med nogle fleksible og pædagogiske egenskaber der gjorde at de unge værelser var blevet efterladt i en tilstand der kostede klubben 110 euro. Heldigvis havde vi ikke drenge af den slags, så vi slap med skrækken. Hjemturen mod Danmark gik forrygende og 3 t før planlagt landede vi i Skovby med en stor mængde, familiemedlemmer til drengene, ventende ved klubhuset. U-17 drengenes anfører Patrick Hansen overrakte het en fødselsdagsgave til Sergio fra alle deltagerne. Sergio Macaya fik 2 stk originale italienske hjemmebane strømper. Der skal afslutningsvis lyde en stor tak til de deltagende drenge/- unge herrer (for fantastisk engagement, opførsel og fremtoning), Lone, Gitte og Jancker ( for et flot hårdt stykke arbejde med at få tingene til at hænge sammen), foreningen (for at give tilladelse til og mulighed for arrangementet), forældre og familiemedlemmer (for at give drengene muligheden for oplevelsen). Tak for denne gang.

                      Mvh AG