1487

Skovby GF laver fantastisk aftale med Energi Fyn

Klub-cms nyheder
8. november 2011 - 18:40 af: Annie Ørgaard Jedorf



Du kan nu GRATIS støtte din klub via dit strømforbrug.

Kære medlem og andre der vil støtte klubben

Vi er tilmeldt FynskSupportEl, som er en ”sponsor” ordning hos Energi Fyn. Det betyder, at hvis du vælger at støtte netop vores klub, så giver Energi Fyn 2 øre pr. kWh, som du bruger. Det er ikke noget, der bliver lagt oven i din pris.  

Du bliver ”sponsor”, men Energi Fyn betaler. Det kan blive til mange penge, hvis der er mange som vælger at støtte os. Du kan støtte både som privat og erhvervsdrivende – forbruget må dog højst være 100.000 kWh om året.

For at få FynskSupportEl, som dit el-produkt, skal du gå ind på www.fynsksupportel.dk og tilmelde dig, det er også her, at du skal vælge hvilke klub du ønsker at støtte. Alle kan tilmelde sig – også selv om du ikke i dag får el fra Energi Fyn. 

Du kan også blive tilmeldt, hvis du i forvejen har Energi Fyn. Så der er ingen grund til ikke at støtte din favoritklub og du kan altid fortryde dit valg igen. Endvidere kan du støtte endnu mere ved at få dine venner, familie, naboer med flere til at støtte klubben. Det er princippet om mange bække små, der her vil kunne hjælpe vores klub i en tid hvor skolelukninger og lignende truer de små klubber i lokalsamfundet.

Du får din el på sædvanligvis, og vil ikke mærke forskel – det eneste du skal gøre er at vælge FynskSupportEl på www.fynsksupportel.dk, hvor du også kan læse mere om ordningen.

VIGTIGT:

Når du registrerer dig via deres hjemmeside får du en email, der bekræfter, at du er tilmeldt den nye ordning. Du bedes venligst videresende den til bestyrelsen@skovbygf.dk for at vi får en fornemmelse af hvem og hvor mange der er tilmeldt.

Såfremt der er yderligere spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte os eller spørg din familie til råds eller læs mere på www.fynsksupportel.dk.

Vi håber du vil benytte denne enestående chance for at støtte vores klub.

Med venlig hilsen

Skovby GF

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar